Nyeste debatindlæg er forrest ...

20.01.2012                                      (eneret for Jylland-Posten)

Mange vil sikkert mene at ”væksthuse” er et pænere ord for et drivhus, hvor tomater og agurker slår sine folder i skøn forening med salathoveder og radiser. Det er det vel også, men i de nye udfordrende tider som vi står midt i har begrebet væksthuse bestemt også fået en anden og noget mere alvorlig betydning.

Ikke bare i Østjylland, men i hele landet, har nye tider desværre betydet at over 170.000 danske jobs er forsvundet ud af landet. Primært i de ellers stolte produktionserhverv har krisen siden 2008 medført at de mange jobs har tabt slaget i den internationale konkurrence.

Det er vi mange som har haft det skidt med og der findes desværre alt for mange familier som har problemerne på nært hold. Men vi skal fremad og vi skal kæmpe alt hvad vi kan for at få genskabt optimisme og fremgang. Vi skal skabe nye jobs i Danmark.

I den forbindelse har Aarhus Universitet igennem to år opbygget et Studentervæksthus. Målet var at finde nye metoder til at udvikle og rådgive foretagsomme studerende, og tallene viser at det er lykkedes. I regi af Det Entreprenørrielle Universitet udvider Aarhus Universitet i de kommende år Studentervæksthusets tilbud, således at fokus målrettes potentielle vækstvirksomheder og på studenter-iværksætteri i samarbejde med det etablerede erhvervsliv i regionen. Sammentænkning skal sikre udvikling af nye østjyske jobs.

De gode erfaringer med studentervæksthuse har medført, at EU’s Socialfond nu bakker op om VIA University College’s innovationsplan, hvor de i samarbejde med Region Midtjylland og en række østjyske kommuner sætter fart i udviklingen og styrker udviklingsmiljøerne i regionens syv største byer. EU Fonden har bevilliget 14 millioner og regionen og kommunerne bidrager med et lignende beløb.

Der er ingen tvivl om at vi som samfund har brug for, at flere vælger en karriere som selvstændig. VIA udbyder 35 videregående uddannelser, eksempelvis sygeplejersker, pædagoger, ingeniører og har omkring 17.000 studerende fordelt i og omkring de syv største byer i Region Midtjylland. 

Fra politisk side skal vi understøtte udviklingen og sikre en lokal forankring til de enkelte kommuners erhvervsudvikling. I Dansk Folkeparti har vi ved alle lejligheder påpeget at de danske virksomheder skal sikres så gode ramme – og vækstbetingelser som overhovedet muligt.

Her i Østjylland er vi i den gunstige situation, at vores geografiske beliggenhed giver os en række strategiske fordele. Samtidigt har vi både en stor del af højtuddannede jobs i området og stadigvæk rigtig mange produktionsjob på de lokale virksomheder. Det er ikke arbejdspladser som er kommet af sig selv, men derimod arbejdspladser som er sikret via dygtige erhvervsfolk og et dynamisk uddannelsesmiljø. Det er deres sammenhængskraft som vi nu skal udnytte endnu bedre.

I 2012 kommer vi ikke udenom at der vil være pres på vore arbejdspladser. Derfor er det glædeligt at de lokale virksomheder, videregående uddannelser og naturligvis Aarhus Universitet bruger kræfter på at understøtte hinanden og samarbejder alle de steder hvor det giver mening. Intet er nemt, men meget er muligt.

19.01.2012

De små lokalslagtere og andre mindre fødevarevirksomheder må i den grad føle sig svigtet af fødevareminister, Mette Gjerskov (S) som i Folketinget utvetydigt gav udtryk for, at hun vil blæse producenterne et stykke. DF’s fødevareordfører, Rene Christensen, havde indkaldt ministeren for at besvare spørgsmål om de nye EU-regler, som betyder, at lokale slagtere ikke må sælge deres produkter udenfor en radius af 50 km fra deres virksomheder. I sig selv en tåbelig og erhvervsfjendsk lovændring.

Det er jo helt håbløse regler i et lille land som Danmark, hvor vi med glæde deler hinandens lokale specialiteter. Det betyder jo for eksempel, at slagtere på Bornholm ikke må sælge kød udenfor øen. De berømte sønderjyske pølser skal på samme måde være forbeholdt sønderjyder, hvis det står til EU. Det er horribelt. Især fordi man i Tyskland har en tilsvarende 100 km radius. Italien glimrer ved slet ingen grænse at have indført.

Danmark burde naturligvis kunne blive registreret som en region, eftersom vi ikke er flere indbyggere, end i mange af de andre beskyttede fødevareregioner, som EU har lavet. Nu hvor Danmark har overtaget formandskabet for EU, vil det være en oplagt mulighed for, at få ændret reglerne til fordel for de mindre virksomheder.

Fødevareministeren udviser i den grad magtarrogance og hun brokkede sig højlydt over, hun skulle spilde sit talent og sin kostbare tid på små danske slagtere. Hendes ord var helt præcist: ”Skulle jeg sidde for bordenden og kæmpe for lokale spegepølser?”.

EU-formandskabet er steget Mette Gjerskov til hovedet, så hun nu udelukkende vil kæmpe for de store slagterigiganter. Det er trist og tragisk, at hun hellere vil spise masseproducerede kødprodukter, end lokale, velsmagende produkter. Jeg kan love forbrugerne, at vi i Dansk Folkeparti er mere end villige til at kæmpe kampen for økologi og nordisk madkultur. Men det ville have klædt fødevareministeren, hvis hun havde ønsket at tale de små danske slagteres sag og tænkt på danske arbejdspladser, arbejdspladser som i høj grad er placeret i de danske udkantsområder i form af mindre gårdproducenter.

18.01.2012

Ganske påfaldende er det at tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder (IFM), Morten Kjærum og den nuværende direktør i IFM, Jonas Christoffersen, i forbindelse med sagen om svindel og kreativ bogføring har haft umådeligt travlt med at vaske hænder.  At de sørme ikke kendte noget til affæren, har rene hænder og beklager dybt, er nærmest det eneste, vi har hørt fra de to direktører. Det virker bare mærkeligt, at for eksempel Morten Kjærum ikke på noget tidspunkt har vidst det mindste om den angivelige svindel, der jo har været i en betragtelig størrelsesorden, når man tænker på IFM’s samlede budget. Revisorerklæringen beskriver at der er foretaget betydelig ompostering af gamle tab  til ikke-eksisterende projekter oprettet til formålet.

Ganske underligt er det at den forhenværende direktør igennem de mange år hvor den bevidste svindel foregik, Morten Kjærum, nu udtaler at han intet kendte til de mange bevidst ulovlige konteringer som anført af revisionsselskabet PriceWaterhouseCoopers (PwC). Kjærums kommentar var blot at ”han intet kendte til fifleriet”

Derfor bør både den nuværende direktør og den forrige direktørs rolle og ansvar i sagen klarlægges.

Vi er nødt til at komme til bunds i denne affære. Fordi Morten Kjærum og Jonas Christoffersen siger, at de ikke kendte noget til sagen, behøver det ikke være sandt. Morten Kjærum har jo haft et motiv til at ville skjule et underskud, da han gerne ville fremtræde som en dygtig direktør og Kjærum er jo blevet headhuntet til stillingen som direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, fordi nogle har anset ham for at være kompetent.

Jeg påstår ikke at Morten Kjærum eller Jonas Christoffersen har begået urent trav for egen vindings skyld, men at deres eventuelle ansvar skal undersøges til bunds. De seneste udtalelser fra instituttets nuværende direktør, Jonas Christoffersen, gør bestemt sagen endnu mere grumset og uklar da han erklærer at Udviklingsministeriet allerede i april måned blev orienteret om svindelsagen.  Vi har indkaldt Udviklingsminister Christian Friis Bach i samråd i Folketingets Finansudvalg fordi vi kræver at hver en sten skal vendes i sagen som nu med de seneste oplysninger kræver en grundig undersøgelse.

Med et lettere omskrevet citat kan man konstatere, at der er noget råddent hos Institut for Menneskerettigheder (IFM). I årevis har medarbejdere tilsyneladende fusket med regnskaber og skubbet underskud foran sig for at få instituttets regnskaber til at se bedre ud. Blandt andet på den baggrund har regeringen givet IFM ti millioner kroner ekstra på finansloven. Den bevilling skal naturligvis stoppes straks, og Dansk Folkeparti har indkaldt udviklingsministeren i samråd om sagen, for sagen skal selvsagt undersøges til bunds.

Nu er det ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti i forvejen ikke mener, at IFM har en særlig høj troværdighed. For det er sådan, at instituttet i uhørt grad politiserer. For eksempel kom IFM tilbage i 2010 med et ikke mindre end 30 siders langt høringssvar til den daværende regerings og Dansk Folkepartis udlændingepakke. Der var tale om én lang kritik af pakken, men der blev ikke påvist ét eneste eventuelt konventionsbrud. Til gengæld blev der blandt andet henvist til, at IFM vurderede, at pakken ville skade integrationen.

Og nu er det altså så kommet frem, at IMF ikke kun roder med begreberne. IFM roder også med økonomien. Det er på tide at sætte IFM under den store lup.

10.01.2012

Danmarks Radikale udviklingsminister har særdeles travl med at forære danske skattekroner til mere end tvivlsomme regimer i fjerne lande. Senest har han via DANIDA givet det zimbabwiske regime håndslag på foreløbig dansk ulandbistand i størrelsesordnen 250 millioner danske kroner.

Det er helt uacceptabelt, at vi i Danmark fortsat indirekte bidrager til at holde Robert Mugabes racistiske regime ved magten. Der sker fortsat jævnlige overfald på hvide landmænd i landet og frihedsrettighederne krænkes systematisk. Dansk bistand til landet er tidligere havnet i lommerne på Mugabe, da Mugabes familie og partimedlemmer, konsekvent sidder på hele magtapparatet i landet.

I det omfang Danmark skal bidrage med ulandsbistand bør det ske til lande, hvor vi har en nogenlunde sikkerhed for, at pengene også bliver brugt til det, de er tiltænkt, ligesom vi bør stille nogle basale krav til respekt for frihedsrettigheder. Zimbabwe og Robert Mugabe lever på ingen måde op til disse krav.

Der er massevis af lande rundt omkring i verden, der har brug for bistand, så hvorfor i alverden vælger vi lige at hjælpe i Zimbabwe. Det ville være bedre at lægge internationalt pres på Robert Mugabes regime for at få ham til at træde tilbage og lade den reelt folkevalgte udfordrer træde til. Mindre absurd  bliver det ikke af det faktum, at Danmark befinder sig i en økonomisk krise, hvor hver en krone skal vendes. Så de 250 millioner kr. som vi nu forærer til Mugabe, ja det er penge som Danmark har måtte låne sig til. Vi låner penge for at give dem væk, det er ikke blot tudetosset det er også respektløst overfor de mange borgere som i disse år oplever velfærdsforringelser, besparelser, fyringsrunder, øgede skatter, øgede afgifter og stigende fødevarepriser.

Så det virker det helt grotesk at vi fylder lommerne på en racistisk diktator.  

Folketingets Erhvervsudvalg har netop haft foretræde af Dansk Gartneri som er brancheorganisation for gartnerierhvervet i Danmark. Baggrunden for besøget var at gøre opmærksom på, at regeringen og Enhedslisten reelt er i færd med at smadre de danske gartneriers konkurrenceevne ved at indføre nye massive energiafgifter fra 2012. Afgifter som sænker virksomhedernes konkurrenceevne og som uvilkårligt vil medføre tab af danske arbejdspladser. Er det virkelig en effektiv medicin for det danske samfund?

Det mener regeringen og Enhedslisten åbenbart siden de har fremlagt initiativer som  efterlader en regning på omkring 113 millioner kr. om året hos de danske gartnerier. Stigende fjernvarmeafgifter 60 mio., forhøjede NOX-afgifter 14 mio., forhøjede PSO-afgifter 21 mio. samt sigende nettariffer for omkring 18 millioner på årsbasis. Hvis så bare det var sådan at de danske gartnerier var griske miljøskurke, men det er de bestemt ikke. Tværtimod har gartnerierne siden 1996 kunnet nedbringe erhvervets varmeforbrug med 40%. Virksomhederne har netop investeret massivt i nye væksthuse og lavenergi som både har nedbragt driftsudgifterne, men også sikret miljøet klare forbedringer. Alt dette til trods vil regeringen og Enhedslisten nu øge energiafgifterne med 113 millioner om året, hvilket er næsten hele det overskud som branchen kunne præstere i 2010.

Det er ikke en erhvervspolitik som vi i Dansk Folkeparti kan støtte. Gartnerierhvervet genererer en årlig produktionsværdi på 4½ milliarder årligt, hvoraf de 3 milliarder eksporteres til andre lande. Der er 10.000 arbejdspladser indenfor området. Jobs som for de flestes vedkommende er ufaglærte medarbejdere som vil have mere end svært ved at finde anden beskæftigelse, da vi i forvejen har set tusindvis af produktionsjob forlade landet.

Professor i psykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen lufter i Horsens Folkeblad d. 10. december sine fordomme omkring Dansk Folkepartis tilhængere. Det er lidt paradoksalt, idet det netop er fordomme som begreb, som Henrik Høgh-Olesen udtaler sig om. ”- Tilhængere af Dansk Folkeparti ville måske få et fornuftigt forhold til en indvandrer, hvis de kom tættere på den enkelte person”, lyder det blandt andet fra professoren. Men hvor i al verden ved professoren fra, hvilken holdning tilhængere af Dansk Folkeparti har til den enkelte indvandrer?

Har han lavet store studier, feltarbejde eller måske en repræsentativ undersøgelse blandt de 436.726 danskere, der stemte på Dansk Folkeparti ved sidste valg?  Nej, når Dansk Folkeparti ønsker, at der skal stilles krav til indvandrere, handler det om at bevare vores velfærdssamfund, for det kan ikke bestå, hvis enhver, der blot ønsker at nyde, kan bosætte sig i Danmark. Det har ikke noget med fordomme eller modvilje mod den enkelte indvandrer at gøre. Det er simpelthen sund fornuft. Igennem mine 16 år i Dansk Folkeparti har jeg i hvert fald mødt rigtig mange som syntes rigtig godt om mange af de nye borgere i landet, men det skal vel ikke forhindre os i at syntes at vi skal stille krav til udlændingene frem for at pakke dem ind i bomuldsvat, integrationskonsulenter og sociale ydelser.

01.12.2011        (eneret for Berlingske Tidende)

Torsdag morgen d. 1. December vågnede landet op til at åbne den første låge i børnenes julekalender.  Dagens politiske julehistorie var, at noget, som både  aviser, TV stationer og diverse internetportaler   præsenterede som “Valgretskommissionen” fremsatte forslag om at sænke valgsretsalderen fra 18 år til 16 år.

Det kunne godt forlede landets borgere til at tro, at der var tale om et forslag fra  et officielt organ , eller ligefrem en kommission nedsat af et politisk flertal på Christiansborg. Eksempelvis Velfærdskommissionen og Skattekommissionen, som blev nedsat af den tidligere regering, med henblik på at undersøge et specifikt politisk emne.  Det er der bare slet ikke.  Den såkaldte “Valgsretskommission” er  et aldeles privat foretagende, nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) , efter at netop Folketinget havde afvist et venstrefløjsforslag  om at lave en rigtig kommission om emnet.  At DUF efterfølgende vælger at give et rent privat nedsat udvalg en betegnelse, som får det til at lyde som om, det var dét offentlige organ, som Folketinget afviste at etablere, kan man spekulere lidt over, men bluf og fusk er nok de mest rammende tillægsord. Kommissionens medlemmer var én for én udvalgt af ledelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd.

Det samme kan man, når man ser på, hvilke politiske partier, der  støtter  at følge “Valgsretskommissionens” forslag om at sænke valgretsalderen til 16 år, altså til under den myndighedsalder, der kræves i dag for at danskere f.eks. kan køre bil, bestemme over egne penge uden forældrenes medvirken, optage realkreditlån eller gifte sig uden forældresamtykke.  Det er Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne, samt De Radikale som synes at begynde at  hælde  i den retning trods tidligere modstand. Nu vil den nye regering tilsyneladende åbne op for ændring af valgretsalderen. Samtidigt er det ganske interessant at mange undersøgelser viser, at et sådan ønske slet ikke er særlig højt placeret på de unges egen ønskeliste. Man fristes til at konkludere at ønsket mest af alt er groet i muldet hos ledelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd, en ledelse som klart hælder til den politiske venstrefløj!

Hvilke partier ville så drage vælgermæssig gevinst af, at valgretsalderen blev sænket med to år?  Det kan man ikke med sikkerhed sige på langt sigt, idet der ikke er nogle kategoriske og evigtgyldige sammenhænge mellem alder og partivalg.  Men på kort sigt, er der næppe tvivl om, at en sænkelse al valgretsalderen vil være til ensidig og synlig fordel for netop venstrefløjen.

Ifølge DUF selv, ville der i 2007 kun være blevet flyttet sammenlagt ét mandat fra blå blok til rød blok ved at sænke valgsretsalderen, fordi de yngre vælgere kun er en mindre del af det samlede vælgerkorps.  Men det er nu heller ikke en triviel størrelse: Som bekendt blev f.eks.  1998-folketingsvalget  reelt afgjort af kun ét mandat, ligesom  adskillige meningsmålinger  i de to måneder siden sidste folketingsvalg har givet mandatfordelinger i Folketinget, hvor regeringskonstellationen ville kunne blive afgjort af kun ét mandat. Bliver et folketingsvalg så tæt, som det var i 1998 eller i perioder tyder på at kunne være, vil et enkelt mandat eller to meget let kunne være det, der afgør udfaldet. Men alt det er og bliver taktisk fnidder.

DF’s anbefaling er, at myndighedsalderen naturligvis fortsat bør være 18 år. Det er en fair aldersgrænse for den samlede pakke af myndighedsrettigheder som følger med det at fylde 18 år.

Den røde regering er helt vild med nye afgifter. Afgifter som i disse dage nærmest vælter ned over landets befolkning som nyfalden julesne. Der er bare det problem at de stærkt forøgede erhvervs- og forbrugsafgifter ikke smelter igen. Tværtimod medfører de nye afgifter faldende konkurrenceevne og desværre dermed tab af danske arbejdspladser, primært i produktionserhvervene. Dertil skal lægges de mange nye afgifter som de danske forbrugere må finansiere.

Et af de steder hvor nye afgifter direkte skader både virksomheder, forbrugere og tilmed også miljøet er de forøgede øl, vin og sodavandsafgifter som medfører nærmest tragikomiske tilstande.

Ifølge tal fra Bryggeriforeningen er der allerede i dag tale om en tåbelig situation. Hvert år henter danske forbrugere omkring 366 millioner liter øl og sodavand i de tyske grænsebutikker, hvilket svarer til at der hvert døgn året rundt fyldes 1.000.000 liter øl og sodavand i danske bilers bagagerum, hvis ikke ligefrem storkøbet fordrer en autotrailer til formålet. I sig selv en absurd situation men bedre er det vel ikke at langt de fleste af de 366 millioner liter øl og sodavand er produceret på danske bryggerier og derfor er kørt ud af landet på lastbiler som skønsmæssigt udleder 150.000 tons CO2 om året. Varer som vi så selv transporterer ind i landet igen.

Dette flyttecirkus af flasker og dåser  er ikke bare fjollet, men det er også en rigtig dårlig forretning for landet. Ikke alene væltes hele transportudgiften over på forbrugerne, men da denne grænsehandel udgør omkring 40% af det samlede øl og sodavandssalg i Danmark, betyder det jo også et kæmpe provenutab for den danske statskasse. Et provenutab som klart bliver større når en større andel fremover skal reimporteres over grænsen. Derfor er det en rigtig dårlig beslutning som den nye regering har aftalt med Enhedslisten omkring forøgede afgifter på øl. vin og sodavand. I DF vil vi anbefale regeringen at genoverveje forslaget. 

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne er lykkedes for Enhedslisten at pålægge erhvervslivet en afgift på 400 millioner kroner på reklametryksager. Det vil koste arbejdspladser, og det viser konturerne af en decideret erhvervsfjendtlig fremtidig blokpolitik.

Enhedslisten triumferer over, at det er lykkedes at sætte regeringen så meget under pres, at den har indvilliget i at fjerne endnu flere danske arbejdspladser i en tid med alvorlig økonomisk krise. Alene medarbejdere i grafiske virksomheder skaber en markedsværdi i omsætning på cirka 1.750 millioner kroner om året og beskæftiger omkring 750 medarbejdere. Det er ironisk, at såvel Enhedslisten og den nye regering i ét væk fabler om at skabe vækst, men samtidig gør alt, hvad de kan for at skade dele af erhvervslivet. Oven i de utallige løftebrud, er der tale om et grænseløst hykleri.

Nogen vil mene at det er fint med afgiften for at minimere antallet af trykte brochurer. I DF deler vi ønsket om at der ikke skal unødige brochurer rundt i landets postkasser, hvilket er sikret ved en NEJ TAK ordning enten til reklamer, eller til såvel reklamer som ugeaviser. Samtidigt støtter vi ideen med at der udvikles elektroniske reklamer, baseret på en tilvalgs-ordning.

Men den nye reklameafgift flytter blot produktionen til eksempelvis Polen, hvor nye medarbejdere står parat til at overtage opgaven. I Polen har man ikke de samme miljømæssige krav til trykkerier hvilket betyder øget forurening. I Danmark har vi derimod udviklet et rigtig godt system til gavn for både miljø og medarbejdere, eksempelvis så er mere end 80% af de tryksager der fremstilles i Danmark produceret på et ”Svanemærket” trykkeri, hvilket sikrer strenge krav til råvarer, produktion og bortskaffelse. I Danmark er brugte reklamer og andre tryksager ikke bare affald, men derimod en vigtig ressource der genanvendes op til syv gange til f.eks. toiletpapir, køkkenruller, avispapir, æggebakker og emballage.      

Der er givetvis dem, der er trætte af at høre om Løftebrudsregeringen. Nu har vi hørt det, kan man mene. Jeg forstår det godt.

Men omvendt viser Finanslovsforslaget, som den røde regering fremlagde torsdag, dels, at paraden af løftebrud fortsætter, dels at regeringen modsat smider rundt med penge, der kunne være brugt til de medborgere, der har mindst. I stedet for at give ekstra penge til pensionisterne eller en forøget beskæftigelsesindsats,, som blev lovet i valgkampen, forhøjer regeringen ulandsbistanden med 600 mio. kr. allerede næste år.

Hvad i al verden skal det nytte? Og hvordan hjælper det pensionist Jensine Jensen? Svaret på begge dele er ingenting.

Den røde regering afsætter også 200 mio. kr. til at ”asylansøgerne kan bo udenfor asylcentrene”. De penge hjælper bestemt heller ikke pensionist Jensine Jensen. Tværtimod. For stik mod alle valgløfter om det modsatte - ja, jeg beklager, men sådan forholder det sig altså – lemper den røde regering på afgørende punkter udlændinge-politikken. Den nye kurs tiltrækker med usvigelig sikkerhed flere udlændinge – asylansøgere, familiesammenføringer m.v. Flere udlændinge, som vil være svære at integrere og som lægger beslag på ydelser, der ellers kunne komme Jensine Jensen til gavn.

Man kan som bekendt ikke bruge de samme penge to gange. Så når den røde regering vælger at bruge penge på ulande og asylansøgere, må Jensine Jensen undvære. De ekstra, lovede, penge til hende blev der ikke lige råd til.

200 millioner kr. hist og 600 millioner kroner pist – det løber op. Men til det forkerte.

EU-kommissionen tager 200 millioner kroner pr. år fra den danske landbrugsstøtte i årene 2014-2017. Efterfølgende vil beløbet stige til 400 millioner pr. år fra 2017-2020. De danske besparelser skal finansiere øgede bevillinger til nye østlande i EU. Det er et angreb på dansk landbrug som i forvejen kæmper med ulige konkurrenceforhold og øgede miljøkrav. I en sådan situation burde man kunne forvente en engageret regering som satte en dagsorden til fordel for det trængte erhverv. Hvad gør den nye regeringen for at hjælpe det danske landbrug? Ingenting.

I DF er vi af den klare overbevisning, at vi skal gøre mere for at stimulere den danske landbrugssektor. Ikke kun fordi der er mange jobs på spil i landbruget, men også fordi der i tilknyttede erhverv i den forarbejdende fødevareindustri er endnu flere som har deres beskæftigelse. Derfor bør den nye regering gå i brechen og fremsætte en udviklingsplan frem for en afviklingsplan for dansk landbrug.

Uanset om man befinder sig i blåt eller rødt ringhjørne så er den politiske boksekamp nu forbi og vi har alle, ”tabere” som ”vindere”, en forpligtigelse til at søge politisk dialog og samarbejde – samarbejde til gavn for hele landet. Men det er også vigtigt at vi ikke glemmer de østjyske udfordringer. Vi har også en opgave i at synliggøre alle de muligheder vi har for at skabe vækst og udvikling i hele Østjylland.

Hvordan sikrer vi en positiv udvikling i de uddannelsestilbud og studieforløb som vort område kan tilbyde, herunder investeringer i egnede studieboliger?

Hvordan understøtter vi en aktiv erhvervspolitik som både er udviklende og jobskabende?

Hvordan forholder vi os i Østjylland til at sikre og tiltrække nye statslige arbejdspladser, herunder regionale jobs indenfor sundhedspolitikken hvor netop den ambitiøse sygehusplan sikrer milliardstore investeringer i de kommende år?  

Udfordringerne står nærmest i kø og derfor er det vigtigt at vi der er valgt i Østjylland, uanset politisk observans, er indstillet på at sikre landspolitisk fokus på hele Østjylland i den kommende valgperiode.

I den forbindelse har tidligere indenrigsminister Karen Jespersen(V) taget initiativ til et tværpolitisk samarbejde, hvor de østjyske folketingsmedlemmer kan mødes i ”kaffeklubben” og drøfte landsdelens udfordringer og måske tilmed byde ind med fælles initiativer. ”Kaffeklubben” vil eksempelvis indlede med konkret dialog omkring Kattegat-komiteen og det orienterende arbejde som komiteens formand, Jens Kampmann, har lagt i at synliggøre de mange logistiske, miljømæssige og ikke mindst økonomiske fordele en fast forbindelse over Kattegat vil kunne føre med sig. Ligeledes vil vi i de kommende måneder eksempelvis kunne drøfte E45 motorvejsudvidelser, Marselis-tunnel, letbane omkring Aarhus og flere togstop. Endeligt vil vi også kunne rejse emner som en helhedsplan for Gellerup, udkantsudfordringer for de mindre bysamfund og udfordringen omkring balance imellem stigende miljøkrav og landbrugets konkurrencevilkår.

Samlet set så er der lagt op til en spændende valgperiode hvor et nyt rødt flertal har vundet magten på Christiansborg. Den nye regering har vundet valget på en lang række af løfter, løfter som de nu kort efter valget er på stærk tilbagetog fra. Men det skal ikke hindre Dansk Folkeparti i at søge optimal indflydelse med vore mandater og netop regional vækstpolitik er noget som vi vil prioritere meget højt i de kommende år. Men indflydelse opnås primært ved engageret samarbejde og åben dialog. Derfor hilser vi det tværpolitiske samarbejde velkommen og sponserer gerne småkagerne til kaffen!

Mine damer og herrer, I har netop været vidne til et stykke danmarkshistorie. Den politiske kynisme og det vælgerbedrag, som Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti netop har udført, er, mig bekendt, uden sidestykke i dansk historie. Aldrig er så mange valgløfter blevet undsagt så kort tid efter et valg. Det er naturligvis en kynisk fordele/ulemper-analyse, at S og SF så tidligt i regeringsperioden spæner fra løfterne. Man regner simpelthen med, at vælgerne har glemt de mange løfter inden næste valg. Der er mange, mange løftebrud, så af pladshensyn og for ikke at trætte læserne, tager jeg blot nogle stykker med her.

Den 2. september (også under valgkampen) sendte Mette Frederiksen (S) en pressemeddelelse ud, hvori det lød: ” Socialdemokraterne mener ikke, at regningen for den økonomiske krise skal betales af udvalgte samfundsgrupper. Derfor vil en socialdemokratisk regering rulle VK-regeringens besparelser på børnechecken tilbage efter valget”. Ny lyder det fra den nye socialminister, Karen Hækkerup (også S), at det kommer ikke til at ske, der er ikke råd.  Eksempler på andre brudte valgløfter var to lærere i folkeskolens mindste klasser, en boligpakke, loft over klassekvotienterne i folkeskolen og gymnasiet.

Ovenstående viser, hvordan Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal lovede danskerne langt, langt mere, end der var råd til. I valgkampen lød det ellers, at løfterne gennem planen ”Fair løsning” var ”finansieret krone for krone”. Det var løfterne så ikke, og den 94-siders plan ”Fair Løsning” kan i dag ikke bruges til ret meget andet end en nødløsning, hvis man er løbet tør for toiletpapir. Det var den plan, hvori der i sin tid ”ikke ville blive rykket et komma”.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti lovede guld og grønne skove under valgkampen. Det får deres vælgere ikke. De får i stedet et nyt navn til Kirkeministeriet (Ministeriet for ligestilling af kirke), homoseksuelle vielser i Folkekirken, godkendelse af Palæstina, afskaffelse af værnepligten, dyrere el, dyrere cigaretter, dyrere slik og en slap udlændingepolitik (det bliver også dyrt).

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har snydt danskerne.

05-09-2011

Nu hvor valgkampen er godt i gang har mange kandidater fra S og SF brugt krudtet på at tale sig varm med historier om hvor dårligt det er at være dansker og man har kritiseret nærmest alt der kan bevæge sig. Det eneste som man ikke har klandret VOK for endnu er den regnfulde sommer, men dét har de så den sidste del af valgkampen til. VOK har fået skyld for at den globale økonomiske krise også har ramt Danmark. S og SF mener at vi med dem i spidsen ville kunne have været forskånet for de verdenspolitiske udfordringer som desværre også har sat sine spor her i landet.

Ja vi har mistet mange jobs, ja vi har haft faldende vækstrater, ja vi har virksomheder som kæmper benhårdt for hver eneste ordre. De udfordringer skal vi fra politisk side forbedre ved intelligent at investere i vækst skabende initiativer men IKKE for penge som ikke kan findes i den 2020 plan som VOK samarbejder om. Vi vil nemlig sikre den langsigtede velfæd.

S og SF har en helt anden dagsorden. De vil kickstarte den danske økonomi ved at øge gældssætningen af landet massivt. S og SF vil øge skatter og afgifter med omkring 30 milliarder kroner og så vil de med ”12 minutter” inddrage 15 andre milliarder. Det er en helt forkert medicin!

Øget statsgæld, øgede erhvervsskatter og punktafgifter medfører uvilkårligt en markant dårligere konkurrenceevne for de danske eksporterhverv og man behøver ikke at være græsk filosof for at vide, at tabt konkurrenceevne er det samme som tab af endnu flere danske arbejdspladser.  Vi har verdens højeste velfærd i Danmark og det vil vi gerne blive ved med at have. Men S og SF’s gældsplan er ikke virkningsfuld medicin og derfor er det vigtigt at ansvaret for Danmark ikke overdrages til Ole Sohn, Willy Søvndal og de marxistiske autonome i Enhedslisten. Danmark er BLÅ.   

24.08.2011

Socialdemokraterne går nu jf. DR Nyhederne til valg på at skabe kønsneutrale daginstitutioner hvor man ikke må sige ”ham” og ”hende”, men derimod skal man sige ”hen” når man i børnehaven synger om bageren der bager store og små sukkerboller. Undskyld mig, men det er simpelthen det mest useriøse forslag som jeg nogensinde har oplevet fra socialdemokraternes side.

Her sidder kongeriget midt i en af de største økonomiske kriser. En global krise som slår sine folder over hele jordkloden og hvor VOK flertallet arbejder målrettet på at føre landet så sikkert som muligt igennem krisens store udfordringer. Samtidigt bruger socialdemokraterne tiden på at ødelægge landets børnehaver ved at tvinge kommunerne til at indføre såkaldte kønsneutrale tilstande. Nu syntes socialdemokraterne åbenbart at drenge partout skal køre på lyserøde cykler og pigerne skal aflevere deres dukker mod at få lov til at gå i blå gummistøvler på legepladsen. Det bliver aldrig DF politik. Selvfølgelig må drenge køre på lyserøde cykler etc. men det skal vi folkevalgte på Christiansborg ikke blande os i, da forældreråd og pædagoger er langt bedre til den opgave.  

18.08.2011

Det er dybt forkasteligt at fagforbundet FOA i deres fagblad annoncerer, at forbundet har doneret 100.000 kroner til den sundhedsklinik for illegale indvandrere, som Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Lægeforeningen påtænker at åbne i København i nærmeste fremtid. FOA kaster medlemmernes penge efter en sundhedsklinik for illegale udlændinge. Jeg troede fagforbundets opgave var at varetage medlemmernes interesser. Men FOA’s hovedbestyrelse syntes åbenbart det er vigtigere for dem at understøtte ulovligheder og lege julemænd, frem for at sikre deres medlemmer gode løn og ansættelsesvilkår.

Samtidig kan man på samme side i fagbladet læse om FOAs forargelse over uorganiserede medlemmer. Der opfordres ligefrem til at ’gå hårdt til’ og ’tale dunder’ til ansatte, som ikke vil lade sig organisere af FOA. Man skal altså tvinges til medlemskab, og i princippet også til at støtte diverse venstrefløjsprojekte som FOAs hovedbestyrelse får lyst til at bruge penge på. Alle i Danmark har ret til akut lægehjælp - også illegale indvandrere. Derfor er denne særbehandling i form af en sundhedsklinik slet ikke nødvendig. En klinik gør jo altså heller ikke indvandrerne mere legale, blot fordi de lader sig behandle på stedet. De opholder sig stadig i Danmark på ulovligt grundlag, og skal derfor naturligvis udvises. Det kunne ligne et politisk valgstunt fra rød blok; orkestreret af Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Lægeforeningen. Det er måske også derfor, at FOA er så rundhåndet med at dele ud af støttekroner fra medlemmernes lommer.

10.08.2011

Villy Søvndals seneste udmelding om, at en rød regering vil fyre 4.000 kommunale chefer, akademikere og HK ansatte i landets kommuner vidner om hvad det er vi kan se frem til hvis landet skal styres af en socialistisk S-SF regering med Enhedslistens mandater som politisk redningskrans. Men fakta er at S-SF planlægger en gigantisk fyringsrunde i de kommunale forvaltninger.

Hvordan var det lige S og SF reagerede, da DF og regeringen ved finanslovsforhandlingerne foreslog nulvækst og uændret service i kommunerne frem til 2012? Det var dengang helt urimeligt overfor de kommunalt ansatte og økonomisk urealistisk, mente hele hylekoret. Nu stiller S og SF så op med et forslag, hvor man ikke blot vil fortælle kommunerne hvem de skal ansætte, men så sandelig også hvem de skal fyre. Er det hvad S og SF forstår ved kommunalt selvstyre?

Dansk Folkeparti tidligere har meldt ud, at det kunne være gavnligt at begrænse administrationen i kommunerne. Det er blandt andet en del af de muligheder det nye forsøg med frikommuner lægger op til. Det er altså ikke fordi DF er imod en begrænsning af bureaukratiet i kommunerne. Selvfølgelig er det ikke forsvarligt, hvis man ansætter flere bag skrivebordene, i takt med at der skæres i antallet af varme hænder. Men det skal  ikke være SF’ere på Slotsholmen som skal styre taktstokken i kommunerne. Det har vi lokalvalgte borgmestre og både seriøse og ansvarlige kommunalpolitikere til.

Det lyder fint at man vil fyre akademikere og ansætte hjemmehjælpere i stedet. Det er kildeklart vand på Socialistisk Folkepartis valgmølle, men har ingen gang på jord. Forslaget fra SF er rendyrket populisme og et klokkeklart angreb på det lokalpolitiske selvstyre.

23.06.2011
 

Flere debattører har utroligt travlt med at påstå, at snakken om tyske politikere og grænsekontrol skulle skade Danmark. Det lyder igen og igen, at Tyskland og tyskerne mener dit og dat og dut. Det er noget sludder. Det er på ingen måder et samlet Tyskland og et samlet tysk folk, der har problemer med, at vi i Danmark indfører lidt ekstra grænsekontrol.

Det er alene nogle tyske EU-begejstrede politikere og meningsdannere, der taler mod Danmark, ikke den almindelige tysker. I øvrigt er såvel dansk eksport, som dansk turisme i vækst.

Det Danske-Tyske Handelskammer spår en vækst i eksporten til Tyskland på hele ti procent i 2011, lige som det også i år går helt fint med at leje sommerhuse ud til tyskere. Jeg ved ikke hvorfor, flere har så travlt med at fremføre voldsomme overdrivelser af den udenlandske kritik af lidt mere grænsekontrol, men disse overdrivelser er og bliver overdrivelser. Og jeg forstår slet ikke, hvorfor for eksempel SF først mente, at grænsekontrol var en fremragende idé for så på kort tid at vende 180 grader på en tallerken og mene noget helt andet. Den 11. maj 2011 sagde Socialistisk Folkepartis gruppeformand Ole Sohn: ”SF og Socialdemokraterne har foreslået at fastholde grænsekontrollen, fordi det kan forhindre forbrydelser".

Det er noget af det klogeste , Ole Sohn nogensinde har sagt. Desværre mener han det så ikke mere .....

09.06.2011 

Det er utroligt, at man i disse dage skal høre kritiske udenlandske røster i forbindelse med den kommende grænsekontrol, for hvad kommer det dog for eksempel EU-Kommissionen eller en for mig totalt ukendt tysk politiker med kortlagte arme, at vi gerne vil sikre vores grænser bedre?

Der er da ingen her i landet (eller i udlandet for den sags skyld), der brokker sig over, at tyske toldere går med våben og i øvrigt er langt flere i antal i Nordtyskland end dem, vi har på den danske side af grænsen. Der er heller ingen danskere (eller andre EU-borgere), der, mig bekendt, undlader at tage til eller kritiserer Storbritannien, fordi man skal vise pas for at komme ind i landet. Det er med andre ord noget af en storm i et glas vand, vi oplever i øjeblikket.

Men hvorfor så denne kritik? Kan man berettiget spørge. Det handler simpelthen om, at en række jubeleuropæere, der helst ser Europas Forenede Stater, er hunderædde for, at andre europæiske befolkninger skulle få samme gode idé, som vi har fået i Danmark.

For i Danmark har vi nemlig fået nok af den voksende østkriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet. Så kan det godt være, at nogle verdensfjerne EU-entusiaster råber højt om åbne grænser og solidaritet med resten af Europa (skal det så forstås på den måde, at vi skal være solidariske ved at importere kriminalitet og gavne andre EU-landes kriminelle?), men det kan vi i Danmark ikke bruge til noget som helst. Her råder nemlig fornuften!

11.05.2011

Det er absolut til gavn for Danmark, at vi nu har sikret politisk flertal for at der igen skal gennemføres fast og synlig grænsekontrol. Ifølge formanden for Dansk Told- og Skatteforbund, Jørn Rise Andersen, kan det kun gå for langsomt med at få genindført grænsekontrollen i Danmark. Han udtalte i forbindelse med forhandlingerne, at der ingen tvivl er om, at det vil kunne betale sig, da netop Danmark har det laveste værn af alle 27 lande i EU samarbejdet. Ligeledes pointerede han at øger man markant de nuværende 115 årsværk i toldvæsnet, vil det betale sig mangefold hjem i mindre narko, råddent udenlandsk kød, momssvindel og kopivarer

Siden 2001 har grænsekontrollen været nedprioriteret og det har åbnet en ladeport for dårligdomme. Vi har oplevet stærkt faldende priser på alle narkotyper, da bagmænd har haft alt for let spil til at indføre større og større mængder. Ligeledes har østeuropæiske bander haft let spil og nærmest uhindret kunne krydse de danske grænser med tyvekoster. Menneskesmuglere har med Danmark som transitland gennemført tusindvis af menneskesmugler-transporter fra sydeuropa til de nordiske lande. Gaderøvere, tricktyve, biltyve, tiggeri og hjemmerøverier har medført en stærkt stigende selvrisiko på danskernes forsikringer og politiets ansatte har brugt flere og flere timer på de arbejdsopgaver år efter år.

Alle disse udfordringer forsvinder naturligvis ikke ved at genindføre en fast, synlig og ikke mindst venlig grænsekontrol ved de danske grænser, men det er et vigtigt initiativ som hurtigt vil sprede sig i  kriminelle kredse til gavn for os alle. Budskabet er klart, vi vil ikke passivt acceptere kriminalitet.

14.04.2011

Af MF Hans Kristian Skibby, kommunalordfører for DF, formand for Folketingets Kommunaludvalg

Torsdag den 14. og fredag den 15. april holder Danske Regioner årsmøde i Aalborg. Der er sikkert meget, der skal diskuteres, når repræsentanter fra de fem regioner sætter hinanden stævne. Man kunne ønske sig, at de fremmødte diskuterede, hvordan man får styr på den elendige budgetstyring og bliver bedre til at få sygehusene til at levere mest muligt for pengene, men sådan går det jo nok ikke.

Vi i Dansk Folkeparti var fra starten skeptiske, da de fem regioner i forbindelse med strukturreformen skulle afløse amterne. Vores frygt dengang gik på, at regionerne ville ende med at blive et ekstra og omkostningstungt administrationsled. Her fire år efter kan man vist godt tillade sig at sige, at vores betænkeligheder desværre ikke er blevet gjort til skamme. Skal jeg være helt ærligt, så er det faktisk gået værre med regionerne, end jeg oprindeligt havde frygtet.

Lad os for eksempel tage budgetstyringen. Det er mildest talt gået jammerligt. Det ene år bruger man alt, alt for mange penge, for så året efter at svinge sparekniven i stor stil for at råde bod på synderne begået året før. Det er så ringe, som det snart kan blive. Den yo-yo-praksis betyder jo, der det ene øjeblik bliver hyret alt for mange og brugt penge i spandevis, mens man straks efter skal fyre ansatte og ændre radikalt i den måde, som dagligdagen for de ansatte og patienterne fungerer på. En sådan yo-yo-styring kan ikke andet end at skabe utryghed, forvirring og stress for de ansatte og patienter, netop de mennesker, som regionerne egentligt var sat i verden for at servicere.

Et eksempel på ovenstående kunne være Region Midtjylland, hvor Bent Hansen (S) er regionsrådsformand, samme Bent Hansen er i øvrigt også formand for Danske Regioner. Her var der op til regionsrådsvalget et overforbrug, og nu skal der spares. Også i dén grad. 455 millioner kroner skal Region Midtjylland spare, og over 1000 ansatte skal efter Bent Hansen’s plan fyres. Overforbrug er nu ikke hele forklaringen på miseren. Hospitalerne i regionen har nemlig ikke kunnet leve op til den produktivitet, som Regionsrådet havde vedtaget, at man skulle levere. I perioden 2006/07-2008/09 lå produktiviteten godt syv procent under det forventede. De syv procent skal ses i forhold til et budget på cirka 20 milliarder til sundhed, så der er altså tale om mange penge. Det store spørgsmål er så, om Regionsrådet fra start havde haft for store forventninger, eller om styringen har været for slap. Under alle omstændigheder falder ansvaret for dette tilbage på Regionsrådet.

Det var så bare et eksempel.

I Dansk Folkeparti har vi fået nok af regionerne og deres dårlige måde at håndtere ansvaret på. Det kan gøres bedre og billigere, alt sammen til gavn for borgerne. Den har danskerne luret, og et flertal vil da også have nedlagt regionerne. Det vil vi også i Dansk Folkeparti, og vi håber, at der snart opstår flertal for at nedlægge regionerne på Christiansborg.

06.04.2011

Den radikale folketingskandidat Jeppe Mikkelsen skriver her i Horsens Folkeblad 5. april om den arabiske tv-kanal Al Jazeera. Han kan ikke forstå, at stationen bekymrer Dansk Folkeparti. For det første bekymrer det Dansk Folkeparti, at mange indvandrere kun får deres informationer gennem arabisk tv og aldrig ser dansk tv eller lærer dansk for den sags skyld. Vi har eksempler på personer, der har levet i Danmark i mange år, men aldrig har lært dansk. Den går altså ikke.

For det andet har Al Jazeera i årevis sendt masser af budskaber fra Osama Bin Laden og dermed fungeret som hans talerør til millioner af mennesker verden over. Ligeledes har Al Jazeera i årevis givet sendetid til svovlprædikanten Yusuf al-Qaradawi, der i sine egne tv-programmer har tordnet mod Danmark og forklaret seerne, at ”holocaust var en guddommelig straf over jøderne”. I 2009 viste Al Jazeera i øvrigt en såkaldt dokumentarudsendelse om den forfærdelige racisme, der skulle florere i Danmark. Udsendelsen blev især krydret med billeder af danske nazister, så seerne fik det indtryk, at Danmark er et land domineret af nazister! I Greve, hvor nazisterne som bekendt har deres hovedkvarter, fik man ved kommunalvalget i 2009 63 stemmer ud af 24.133 afgivne stemmer. Og heldigvis for det! Men tilbage til emnet. Jeppe Mikkelsen fra De Radikale kan ikke lide, hvad han kalder for ”DF’s smagløse symbolpolitik”. Det må han om. Men det er ikke uden grund, at Dansk Folkeparti finder det bekymrende, at mange herboende personer, der taler arabisk, udelukkende ser arabiske kanaler som for eksempel Al Jazeera.

Olesen fremlagde således i sommer syv anklager mod kvindekønnet på bloggen Damefrokosten.com. En af dem var, at kvinder ikke ejer moral og ære. Kvinder har også gode sider, skrev Olesen dog, men de er »ude af stand til at bestyre magt« og er »jantelovsdyrkere«, påstod Ole Olesen.

De udtalelser ta'r Ole Olesens kollega som spidskandidat, Mette Bock fra Sydjylland, afstand fra ved at meddele at hun ikke kan ta' ham alvorlig, det kan vi andre heller ikke!. Ole Olesen understreger på samme blog-tråd, at han aldrig siger noget i ren provokation – han mener, hvad han siger af hele sit hjerte, fastslår han. Nu et folketingskandidatur senere har piben fået en ganske anden lyd, nu er Ole Olesen i bakgear på motorvejen.

Det er heller ikke relevant, at han mente sådan i sommer, for nu har han som folketingskandidat en anden hat på, meddelte han den danske verdenspresse. Det må i så fald være landets største klaphat!

11.02.2011

15.01.2011

Af:  Regionsrådsmedlem i Region Midt, Anders Vistisen (DF)
& MF, Hans Kristian Skibby (DF)

Det kan undre, at efter Bent Hansen har været amtsborgmester i 16 år, formand for regionen i 5 år, formand for Danske Regioner ligeså længe og netop kåret som den mest magtfulde person indenfor sundhedsområdet med selv sundhedsministeren og statsministerens efter sig, stadig ikke i sin egen optik har det mindste ansvar for regionens dårlige økonomi.

Senest har Bent Hansen udtalt, at det er regeringens skyld, fordi han ikke har fået 200 millioner, som han mener, at han er blevet lovet. For det første har der aldrig været fremlagt noget lovforslag fra regeringen om at give Bent 200 millioner. Det kan derfor højst have været en forventning, Bent har haft, om at få dem. At Bent Hansen så med sin vanlige flair for talmagi kontinuerligt indregner forventede indtægter i sine budgetoverslag, uanset hvor usikre og optimistiske de er, er jo ikke hans skyld, vel?

Samtidig glemmer Bent Hansen at fortælle, at han, fordi han håbede at få pengene, har lånt 200 millioner til drift både i 2009 og 2010.

Hvorfor skulle man også skære ned på sit overforbrug i tide, hvis man håber engang i fremtiden at få en lønforhøjelse, så ens forbrug passer til ens indkomst, sådan driver vi jo alle vores privatøkonomi, så hvorfor skulle Bent så ikke også gøre det i regionen?

Bent Hansen glemmer også behændigt at fortælle, at de 200 millioner han håbede at få, ikke voksede på træerne. De skulle tages fra hans 2 socialdemokratiske kollegaer i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det siger jo noget om Bents solidariske sindelag, at han finder dét rimeligt. Men han skylder stadigt at forklare hvorfor han ikke bare, som formand for regionerne, har sørget for, at regeringen fik en fælles indstilling fra alle regioner, hvis det står så lysende klart for alle, at Bent skal have flere penge, hvorfor kan han så ikke engang overtale hans 2 partikammerater på Sjælland om det?

For nylig var det så Dansk Folkepartis, der fik skylden for, at Bents økonomi sejler. Vi ville ikke stemme for et radikalt forslag om tage pengene hen over hovedet på de andre regioner for at give dem til Bent. Men Bent kan du forklare os, hvordan DF kan have skylden for, at du ikke får pengene, når ikke engang dine egne partifæller eller SF’ere stemte for forslaget – hvornår er DF og de radikale begyndt at udgøre folketingets flertal?

I DF er vi endda kommet dig i møde med et forslag om, at en neutral opmand skulle finde en rimelig fordeling af pengene regionerne imellem. Men Bent, hvis du har så gode argumenter for at skulle have penge fra de andre, hvorfor arbejdede du så ikke sammen med os om den ide? – kunne dine argumenter ikke stå den prøve eller hvordan?

Er sandheden ikke snarer, at det er mere bekvemt at løbe med en halv vind og dårlige undskyldninger, end det er at påtage sig ansvaret for et økonomiske moras, der er skabt efter over 20 år med dig ved roret? Indtil du bliver dit ansvar bevidst, ser vi med en ironisk distance frem til at høre, hvem det næste gang er skyld i at din regions økonomiske kvaler – en ting er sikkert, en undskyldning finder du nok.

12.01.2011

Af MF Hans Kristian Skibby (DF), valgt i Horsens-kredsen

Lørdag d. 8. januar udtrykte byrådsmedlem Per Andersen stor glæde over hvad han mente vil ske i 2011, såfremt hans parti Socialdemokratiet, vinder næste folketingsvalg. I sit indlæg beskrev han bl.a. kommunale- og skolepolitiske tiltag som han mente ville blive til virkelighed hvis hans parti kom til magten i Danmark. Det er ikke fordi jeg vil ta' modet fra Per Andersen, men jeg vil nu alligevel i al stilfærdighed påpege, at hans egen partiformand flere gange har udtalt, at der ikke samlet set bliver flere skattekroner til velfærd årene frem - selv med en S-SF regering.  Derfor tror jeg at mange vælgere undrer sig en smule, når samme partier gennem de seneste par år har lovet og lovet.

Alle velfærdsforringelser skal tilbagerulles og den danske kernevelfærd skal udvikles. Alt sammen koster penge - penge som S-SF ikke har og derfor enden må låne sig til i udlandske banker eller ved udstedelse af danske obligationer. I den anledning ser det ud til at S-SF har valgt begge muligheder, nemlig øget statsgæld og derudover øgede skatter for omkring 33 milliarder kroner.

Alene S-SF planen om øgede skatter på 33 milliarder vil uomtvisteligt medføre faldende konkurrenceevne for danske virksomheder og dermed tab af endnu flere private arbejdspladser. Det skal da nok blive en succes! Ligeledes vil renten stige i Danmark, hvilket boligejere og andre med større gæld vil kunne mærke i stor stil. I DF undrer vi os over at S-SF ikke anerkender at deres "medicin" er fejlmedicinering af det danske samfund. Istedet så kører deres politikere videre med vidtløftige løfter og manglende forståelse for hvilke udfordringer vort samfund står overfor.

15.12.2010
 

Der har i en række medier været skriverier om, hvordan mange kommuner nedlægger valgsteder for at spare penge.

Det er altså et rigtigt dumt sted at finde penge. Det kan kun betyde, at nogle borgere får længere til valgstedet, og det vil især ramme ældre og gangbesværede.

Hvis vores demokrati fortsat skal være levende og repræsentativt, så er det vigtigt, at alle borgere har muligheden for at stemme. Derfor opfordrer jeg alle kommuner til at tænke sig om mindst to gange, før man vælger at nedlægge valgsteder. Vores demokrati bliver simpelthen fattigere af det.

23.10.2010

Af MF Hans-Kristian Skibby (DF),

Ole Birk Olesen, der i øvrigt har glemt at fortælle, at han er kandidat for Liberal Alliance – men det er jo også et ganske nyt påfund fra hans side – skriver i et noget polemisk indlæg i Jyllands Posten den 22. oktober med tydelig adresse til Dansk Folkeparti, at grunden til, at vi i Danmark har problemer med udlændinge er den danske velfærdsstat – derfor vil Olesen afvikle den.

Olesens indlæg er sådan set bare en ny variant, af det gamle Ny Alliance-slogan ”nok er nok”, og alt er Dansk Folkepartis skyld. Ole Birk Olesen har så bare tilføjet, at det hele er meget bedre i USA. Derfor må vi hellere skynde os at slagte velfærdsstaten, og så ellers åbne porten på vid gab for udlændinge, der ønsker at komme til Danmark.

Ole Birk Olesen har en meget forenklet måde at anskue verden på. Det er ikke mange måneder siden, at Liberal Alliances kandidat kækt bedyrede, at han selv ville flytte til De Forenede Arabiske Emirater, og at han beundrede kapitalistiske diktaturer, fordi de var i stand til at skabe vækst.

Og det er sådan set det eneste, der går igennem hovedet på Olesen – vækst, vækst og vækst. Kulturel sammenhængskraft, demokrati og andre ligegyldigheder rager ham en hatfuld.

Der er faktisk kun en ting ud over vækst, der kan tænde Ole Birk Olesen, og det er hans enorme had til Dansk Folkeparti, som han seneste i sommer beskyldte for at drive en usmagelige hetz mod muslimer, ligesom han har beskyldt et fremtrædende medlem af Dansk Folkeparti for at tro på ufo’er.

Faktisk lever og ånder Ole Birk Olesen for at genere Dansk Folkeparti, og kan han som i indlægget den 22. oktober få klemt ud mellem sidebenene at et enkelt medlem af Dansk Folkeparti har valgt at melde sig ud, så gør han også det. I betragtning af at netop Ole Birk Olesens nye parti har ganske betragtelige erfaringer med udmeldelser – således er der kun et medlem tilbage fra dets oprindelige 5-mandsfolketingsgruppe! – så er hans fremturen lige vel kålhøgen til min smag.

Mens man i Sverige har modtaget mere end 200.000 familiesammenførte i perioden 2002-2009, så har vi i Danmark fået lidt over 25.000. Så det er noget sludder at komme og påstå, at udlændingepolitikken ikke har virket. Det, der med sikkerhed ikke vil virke er at åbne grænsen på vid gab for alle udlændinge, sådan som Ole Birk Olesen plæderer for – og det er jeg sikker på, at danskerne heller ikke ønsker.

18.09.2010

Svenske Ann-Sofie Dahl er i en kronik i Berlingske (16/9) træt af, at det svenske valgsystem bliver udsat for kritik fra blandt andre Dansk Folkeparti, der med stor patos og en anelse skingert siges, at overskride alle anstændighedens grænser. Som jeg ser det, har det svenske valgsystem to store problemer. For det første er det ikke hensigtsmæssigt, at der er forskellige stemmesedler for forskellige partier.

Når en vælger så tager flere stemmesedler med ind i boksen, så kan de andre i valglokalet nok godt regne ud, at vælgeren næppe vil stemme på et af de ”korrekte” partier. Hvorfor så ellers tage flere sedler med ind? Dermed er valget i realiteten ikke så hemmeligt, som det efter min mening burde være. Dernæst er der den svenske presses (og også de statsejede mediers) manglende lyst til at give Sverigedemokraterne taletid.

Det blev pakket pænt ind af nyhedsredaktør Karin Schmidt for Aftonbladet.se, der til B.T. den 10. september sagde, at man i det hele taget ikke skrev ret meget om Sverigedemokraterne, da man ikke synes, at Sverigedemokraterne er vigtige. Vi taler om et parti, der står til at blive tungen på vægtskålen i forhold til, hvordan Sveriges kommende regering skal se ud. Skulle det ikke være interessant og vigtigt? Og så er der altså tale om et parti med en markant anderledes politik end de etablerede og ulideligt politiske korrekte partier i Sverige. Prøv i øvrigt at tænke på, hvordan danske medier har reageret på nye partier. Det ville være synd at sige, at for eksempel Ny Alliance og Fælleslisten blev mødt med ligegyldighed af de danske medier, og at redaktører og journalister anså dem for at være uvigtige og uinteressante.

Hvad angår generel kritik af det svenske valgsystem, forsøger Ann-Sofie Dahl at få det til at se ud som om, Dansk Folkeparti og regeringspartierne alene står bag kritikken. Sådan forholder det sig langt fra. Blandt andre har docent ved Göteborgs Universitet Alf Ronnby (JP den 8/9) og professor Jørgen Elklit (Weekendavisen 23/7) rettet kritik mod det svenske valgsystem. Jørgen Elklit siger for eksempel, at det det svenske valgsystem effektivt gør spærregrænsen for nye partier højere end de fire procent, og at afstemningsproceduren strider mod demokratiske normer. Han opfordrer derfor svenskerne til at lade deres valgprocedure analysere af OSCE (Organisationen for samarbejde og sikkerhed i Europa).

Det burde Ann-Sofie Dahl forholde sig til i stedet for at smide det forældede kort om uanstændighed (”danske politikere har bragt skam over sig selv og deres land”) som så ofte bliver smidt, når man mangler ordentlige argumenter. Det kort har måske nok værdi lidt endnu i Sverige, men her i Danmark er kortet ganske værdiløst.

17.09.2010

I et forsøg på at fjerne fokus fra egen uformåenhed angriber Socialdemokratiets Morten Bødskov i denne avis (17/9) Dansk Folkeparti. Vi skulle svigte det såkaldte Udkantsdanmark, påstår Morten Bødskov. Det er nu, Socialdemokratiet der svigter, men det vender jeg tilbage til.

Det er korrekt, når Bødskov skriver, at borgerne i hovedstadsområdet har fået mere ud af skatteomlægningen end borgerne i for eksempel Vestjylland (der selvfølgelig også har fået flere penge til rådighed). Årsagen er den simple, at borgerne i hovedstadskommunerne i gennemsnit har en højere indkomst, og derfor får mere i kroner og ører ud af skatteomlægningen, men det er også de nævnte borgere, der betaler mest i skat. Derfor er det rendyrket sludder, at skatteomlægningen skulle være et svigt i forhold til de såkaldte yderområder.

Hvad angår langtidsledighed i de såkaldte yderområder, er det noget, som vi i Dansk Folkeparti har stort fokus på. I maj indgik vi sammen med regeringen, Liberal Alliance og De Radikale en aftale til 500 millioner kroner indeholdende syv initiativer, der skal bekæmpe langtidsledigheden, herunder flere penge til uddannelse og kompetenceløft til den enkelte ledige. Desuden er Dansk Folkeparti modstandere af, at lokale skoler og uddannelsessteder skal nedlægges. Vi finder det meget vigtigt, at der er uddannelsestilbud så tæt på den enkelte unge, som det nu kan lade sig gøre.

Desuden vil Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne arbejde for, at der skal afsættes 150 millioner kroner til en pulje til nedrivning af faldefærdige huse i landdistrikterne. Lige som vi i forbindelse med finanslovsforhandlingerne vil gennemgå erhvervsstøtteordningerne for at finde penge til vækstinitiativer, der netop skal komme de såkaldte udkantsområder til gode. Er det at svigte landområderne?

Når Morten Bødskov og Socialdemokratiet forsøger at angribe Dansk Folkeparti, er det naturligvis et forsøg på at fjerne fokus fra egne mangler. Og dem er der som bekendt mange af. Helt overordnet hænger Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiets økonomiske politik ikke sammen, men det er jo kendt stof, som jeg ikke skal trætte læseren med.

I forhold til Socialdemokratiets egen politik, kan man ikke just sige, at partiet har fokus på de såkaldte udkantsområder. For eksempel vil partiet indføre en afgift på 75 kroner på flybilletter. Det vil gå ud over for eksempel bornholmerne. Det siger både jeg og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Jeppe Kofod. Her svigter Socialdemokratiet Bornholm. Andre elementer i Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartis politik er, at landbruget skal betale højere afgifter, og ikke mindst at erhvervslivet skal betale mere i skat. Sidstnævnte vil få en stor negativ effekt, da det vil svække virksomhedernes konkurrenceevne, hæmme væksten og dermed i sidste ende forhindre skabelsen af jobs i hele Danmark, også i det såkaldte Udkantsdanmark.

Hvis Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti indfører den økonomiske politik, som de har lovet (eller måske nærmere truet med), så vil det skade hele Danmark, også de såkaldte yderområder. Tag ikke fejl af det!

31.08.2010

Jeg tror faktisk, at de fleste af os danskere har det rigtigt godt med vores blå-gule naboland. Godt nok havde vi en overgang en frygtelig uvane med at være i krig i tide og utide, men det er mange år siden nu, og i dag tænker de fleste af os nok på noget helt andet end krig, når nogle siger ”Sverige”. Det kunne f. eks være politiserien Beck, Volvo, Ikea eller måske Astrid Lindgrens fremragende børnebøger.

Og det er sikkert svært for mange af os at forestille sig, at der skulle være noget galt med demokratiet i det ellers så korrekte Sverige, men det er der. Det er flere danske valgforskere enige om. Først og fremmest er der censuren, der er visse meninger, som bare ikke får lov til at komme frem under den svenske debat. Senest har Svensk TV4 og public service kanalerne sagt nej til at vise en valgfilm begået af partiet Sverigedemokraterne. Filmen viser en ældre og gangbesværet kvinde, der bliver overhalet i et kapløb om offentlig penge af en flok burkaklædte kvinder. Pointen er, at Sverige, i lighed med Danmark, står over for et valg mellem indvandring og velfærd. Valgfilmen var altså for stærk kost for de svenske medier, der på denne måde tillod sig at være smagsdommere på vegne af seere. Nu skriver jeg smagsdommeri, men censur er i virkeligheden det bedst dækkende ord.

Naturligvis bør tv ikke vise hvad som helst, men jeg kan virkelig ikke se, at der er det fjerneste anstødeligt i reklamefilmen, og jeg vil opfordre enhver til at gå ind på f. eks Dansk Folkepartis hjemmeside, hvor der på forsiden ligger et link til filmen, se filmen og så selv danne sig en mening om den. Man kan måske være uenig i filmens budskab, men jeg håber virkelig ikke, at nogen mener, at den bør være forbudt.

Filmen er bare et eksempel på flere problemer i forhold til demokratiets tilstand i Sverige pt. De andre partier nægter på forhånd at samarbejde eller debattere med Sverigedemokraterne, og som sagt ønsker de fleste medier ikke, at partiet kommer til orde. Besynderligt nok, for det er ellers åbenlyst, at Sverige har store problemer på grund af en alt for stor indvandring.

Man kan sige, at det etablerede Sverige er blevet så korrekt, at det er endt med at blive ukorrekt, og det er et stort problem for det svenske demokrati og for den almindelige svensker. For det er altså ikke sådan, at problemer forsvinder, fordi man ikke vil se dem i øjnene og undlader at gøre noget ved dem.

Så det altså ikke det bare sjov, når Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre gennem Europarådet vil sende valgobservatører til Sverige for at overvåge valget. Europarådet, hvor jeg er stedfortræder, bruger meget energi på den manglende demokratiske styring i de nye østlande. Det skal vi naturligvis, lige som vi naturligvis også skal blande os, når der åbenlyst er noget galt med demokratiet i et af vores nabolande.

Med venlig hilsen
Hans Kristian Skibby (DF)
MF

16.07.2010
 

Af MF Hans Kristian Skibby, medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg

Stor tak til Inger K. Brøgger for kronikken i Berlingske Tidende den 16. juli om hendes tanker og bange anelser i forhold til undervisningsminister Tina Nedergaards (V) varslede reform af folkeskolen. Det er både godt og rigtigt, at en gymnasielærer byder ind med sine tanker om, hvad der skal ske med vores folkeskole.

Da vi endnu ikke har set undervisningsministerens udspil, er det svært for mig og Dansk Folkeparti at forholde os til det. Men vi ved, at udspillet i en eller anden grad kommer til at bygge på de anbefalinger, som regeringens rejsehold fremlagde i starten af juni. Og det er langt fra alle disse anbefalinger, som Dansk Folkeparti kan bakke op om.

For eksempel anbefaler rejseholdet færre, men større skoler, og det lyder som alt andet end sød musik i mine ører. Et andet forslag om, at der skal sættes klare mål for elevens ”alsidige udvikling”, og at denne oven i købet skal evalueres, kan jeg også godt afsløre, vil blive mødt med modstand fra Dansk Folkeparti: Vi vil ikke sætte formel på, hvad det vil sige at være et ”rigtigt” menneske.

Som sagt har jeg endnu ikke set ministerens udspil, men jeg vil gerne slå fast, at fagligheden i folkeskolen står i centrum for Dansk Folkeparti, og at vi opfatter begrebet faglighed på den måde, at eleverne skal lære at læse, skrive og regne. Naturligvis er det vigtigt, at vores børn og unge bliver selvstændige og kreative, men disse ting kommer altså først efter,at de grundlæggende færdigheder er på plads. Man skal lære at kravle, før man kan gå, og lærer man aldrig at kravle, ja, så lærer man aldrig at gå. Disciplin (altså at eleven kan sidde stille, og at klassen er rolig) og skemalagte timer er nu engang det mest fordrende for den basale indlæring, og kan ikke erstattes med projektarbejde en masse.

I Dansk Folkeparti ser vi frem til efterårets forhandlinger, og jeg kan forsikre Inger K. Brøgger og andre om, at vi vil kæmpe for at få vores politik igennem.

Søvndal og Thorning-Schmidt ville nu ikke sælge dårligt sæbe eller naturmedicin, men derimod budskabet om at hvis vi alle arbejdede 12 minutter mere om dagen så havde de en "fair løsning" på alle samfundsøkonomiens udfordringer. Ordret stod der i annoncerne, at vi igen "fik orden i statskassen" hvis alle gav 12 minutter mere om dagen. Ikke 11 minutter, ikke 13 minutter, men lige præcis 12 minutter.

Ved nærmere debat viste der sig dog hurtigt alvorlige mangler i "fair løsning". Eksempelvis havde man ikke taget højde for at alle de offentlige ansatte skulle have løn for den ekstra indsats - en regning som løber op i godt 10 milliarder om året. Man havde heller ikke foretaget beregninger over hvor mange ansatte som idag - selvvalgt - har et job på mindre end 37 timer pr. uge. En løsning som passer mange travle børnefamilier og som også mange ældre arbejdstagere syntes godt om. Hvad med deltidsansatte, butiksansatte, sæsonansatte eller de mange tusinde dagplejemødre som allerede har en rådighedstid på 48 timer pr. uge?

Alle var glemt i det fantastiske 12-minutters tilbud fra S-SF. Glemt var også de mange karrieremagere og iværksættere som elsker at arbejde og dermed i forvejen arbejder langt mere end 37+1 time om ugen. Glemt var også en logisk beregning af de mange tusinde som ville miste deres job da arbejdsgiverne nu skulle til at brødføde én ekstra arbejdsuge pr. medarbejder om året. De ekstra timer skal jo finansieres.

Nu har Finansministeriet så analyseret S-SF forslaget til at mangle finansiering for minimum 11 milliarder kroner, muligvis helt op til 29 milliarder om året alt efter hvilke langsigtede finansielle parametre man lægger ind i beregningen. Ligeledes viser analyserne også at planen ikke lever op til de EU-regler som Danmark er underlagt om vi vil det eller ej. Konklusionen må i hvert fald være, at S-SF projektet er 100% russisk roulette med det danske samfundsøkonomi. 

30.08.2009

Regeringen og kommunernes landsforening har netop indgået en fornuftig aftale om kommunernes økonomi i 2010. Helt i overensstemmelse med Dansk Folkepartis ønsker har kommunerne fået øget deres anlægsbudgetter med 5 milliarder kr. Det betyder, at der skal bygges endnu flere nye skoler, daginstitutioner og plejehjem samt investeres i renovering af andre.

Det vil ikke blot løfte den kommunale sektor, men også øge beskæftigelsen med 3000 årsværk. Der er brug for begge dele og som kommunalordfører i DF er jeg glad for, at kommunerne har fået deres ønsker opfyldt og endda oven i 400 millioner kr. så der kan komme smør på madpakkerne i den nye madpakkeordning.

Århus Kommune modarbejder den effektive integration.  

Det er kommet frem at Århus kommunes afdeling for borgerservice, har besluttet at 130 af siderne på kommunes officielle hjemmeside skal oversættes til arabisk. Samtidig åbner chef for afdelingen for borgerservice Lene Hartvig op for, at det ligeledes kan komme på tale at oversætte sider til tyrkisk og somali, hvis forsøget med arabisk bliver en ”succes”. 

Århus Kommune er med deres forslag ude på et alvorligt skråplan, med de er imidlertid ikke alene. Flere og flere kommuner bruger store summer på, at oversætte information til immigrant sprog. Ja, nogle kommuner er helt oppe på at oversætte til 10-12 mellemøstlige, afrikanske og asiatiske sprog om alt fra lusevejledninger til vejledning i hvordan man modtager sociale ydelser.  

Dette er en udvikling vi i Dansk Folkeparti vender os kraftigt imod. Det er for det første et vanvittigt spild af ressourcer, at oversætte til alle mulige mere eller mindre perifere sprog. Det er paradoksalt, at de selvsamme kommuner, som jævnligt højlydt klager over stigende udgifter og presset økonomi, er villige til at smide store summer i oversætning af kommunal information.  

Kommunale politikere er jo imidlertid i deres gode ret til at ødsle pengene bort, hvis de mener, at de vil byde deres vælgere det er. Det, der er lagt mere alvorligt ved denne sag, er, at kommunerne med deres politik er aktivt medvirkende til at fastholde indvandrerne i deres selvvalgte isolation i landets ghettoer.  

Det er ikke acceptabelt, at Århus Kommune indirekte støtter, at store dele, af de fremmede i kommunen ikke vil lærer eller bruge det danske sprog. Det må være logik for perlehøns, selv for folk som Nikolai Wammen (S) og Peter Thygesen (R), at det ikke kan være tilrådeligt at hjælpe indvandrerne med at holde sig for sig selv, særligt vigtigt må det være at indvandrere ikke får mulighed for at holde sig selv i en sproglig isolation.  

Mange af de arabisk, tyrkisk og somalisk talende indvandrere har i forvejen dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, bor i ghettoerne, holder sig til folk i deres egen kulturkreds og lever af sociale ydelser. Derfor er det vanvittigt, at kommunen hjælper med til, at den sidste rest af kontakt disse mennesker har med det danske samfund, kontakten med det offentlige, nu også kan ske på deres oprindelige sprog.  

Dette modarbejder alle bestræbelser på god og effektiv integration af disse mennesker og er dybt forkasteligt og foragteligt. Derfor rejser vi nu sagen overfor integrationsminister Birte Rønn Hornbæk (V) onsdag d. 4 . februar i spørgetiden, så hun kan udtale sig om det tilrådelige i denne vanvittige kommunale praksis.   

Samtidig vil DFU i Århus presse på for, at sagen bliver rejst på ny, når Dansk Folkeparti igen bliver repræsenteret i Byrådet efter det næste valg. I Dansk Folkeparti kan vi ikke leve med, at danske skatteydere skal betale for kommunernes modarbejdelse af en effektiv integration.